Danmarksserien


Nordvestjysk Golfklub har i 2017 tre hold i Danmarksserien. 2.division senior, 5.division herrer og kvailfikation damer. Alle tre hold har været i aktion i denne weekend.

I 2.div.senior spilles der en mixed foursome, fire herresingler og en damesingle.

Holdet lørdag var Henning Bladtkramer, Preben Næsgaard, Jan Vestergaard, Johnny Walther, Danny Jacobsen, Jette Pedersen og Lone Knudsen. Det var hjemmekamp med Skanderborg på besøg. Vejret var fantastisk med høj sol klar himmel og næsten vindstille. Flotte betingelser, som NVG til fulde levede op til, idet vi kun tabte to herresingler og resultatet sluttede med 10-4 til NVG.

Søndag bestod holdet af Henning Bladtkramer, Preben Næsgaard, Jan Vestergaard, Flemming Jørgensen, Danny Jacobsen, Jette Pedersen og Lone Knudsen. Der skulle spilles returmatch i Skanderborg og de havde formået at levere det samme flotte vejr, som vi havde i NVG. De levede selv op til vejrforholdene, hvilket NVG absolut ikke formåede. NVG  vandt damesinglen og squarede den mixede foursome, så slutresultatet blev 10-4. Lige det modsatte af dagen i forvejen. Et lille plaster på såret er dog, at differencen af vundne huller er i NVGs favør.

I 5.division herrer spilles der en foursome og fem singler.
Vi startede på udebane mod Skive i fantastisk flot forårs-/sommervejr lørdag 06.05.2017, men det blev desværre til et nederlag på 6-8. De 6 point blev sikret i singlerne af Kristian Jensen, Jan Ok Larsen og Anders August. Christian N. og Niklas Leolnar tabte deres single, mens Flemming Jørgensen og Jesper Dam tabte foursomen,

Søndag 07.05.2017 så vejret flot ud, indtil vi startede ud 8:00 i Nystrup, hvor havgusen væltede ind fra vest. De langærmede trøjer kom på igen og forblev på hele matchen. Matchen på hjemmebane vandt vi med 11-3 over Morsø. Johnny Walther tabte sin single og Peter Nicolas delte. De øvrige singler blev vundet af Kristian Jensen, Christian N. og Jan Ok Larsen, mens Jørgen Kold og Jesper Dam vandt foursomen.

I kvalifikation damer spilles der en foursome og tre singler.
Pigerne havde fået besked på, at de  lørdag skulle møde op i korte ben og sidste års kampdragt, så det gjorde de,-  på en super bane i Ålborg. Charlotte vandt sin kamp i fin stil og Grethe og Astrid trak spændingen ud til sidste hul og sidste put – MEN VI VANDT  5-4 ;-)
Nok ikke lige, hvad Ålborg havde regnet med.

Så kom søndagen og Dronninglund stod for tur.
Vi fik fundet de lange ærmer og ben frem igen, for vejret havde taget en kraftig drejning i forhold til lørdag, men det havde vores spil heldigvis ikke. Charlotte og Betina vandt deres singler og Astrid og Grethe skulle igen ud på de sidste huller for at tage sejren hjem – men dejligt med spænding – VI VANDT 7/2 og hyggede med Dronninglund bagefter.

Holdet vandt begge dage og ligger nu efter første spilleweekend på førstepladsen.

Næste kampweekend i turneringen løber af stablen 17.-18.06.2017, hvor alle 3 hold har hjemmekamp om søndagen 18.06.2017.


Danmarksturneringen

2. spilleweekend i Danmarksturneringen

Flotte resultater ved kredsmesterskaberne i Skive

Start med golf

Begynderhold - August 2017

Juniorer til Stjernetræf

Juniorer har præsenteret Nordvestjysk Golfklub til Stjernegolf i Hmmerlands Golfklub

Vigtig info til Tirsdagsherrerne.

Klik her for at se info om nærmest hul, hcp og tur til Sydthy 27. juni.

Info Klitmøllerbanen den 1 September 2017

Baneudvalg referat maj

Referat baneudvalg maj 17

Bestyrelsesreferat maj

Bestyrelsesreferatet er nu klar.