Status om klubhus


Sidste nyt

Løbende opdateret med stort og småt:

19.1.24

3 år, 3 måneder og 30 dage efter at vores klubhus brændte har vi endelig fået tilladelse fra Miljøstyrelsen til at opføre et nyt klubhus :-)
Miljøstyrelsen har givet tilladelse til at opføre et klubhus på 506 m2 samt etablering af terrasse og P-Plads.
Bestyrelsen vil nu i samarbejde med det nedsatte byggeudvalg for alvor sætte gang i processen med genopbygningen af klubhuset.

Vi har ligeledes fået tilladelse til at leje bygninger & areal på Nystrupvej 17 til brug for vores greenkeepere.

På medlemsmødet, der afvikles onsdag d. 31. januar kl. 19.00 på Net-IP, vil ovennævnte naturligvis blive et af hovedpunkterne i dagsordenen.

Så der er alt mulig grund til at tilmelde sig til dette møde.

Tilmeldingen foregår via Golfbox:  link til tilmelding

28.6.23

Vi har modtaget et udkast til en afgørelse fra Miljøstyrelsen, som vi på mange områder absolut ikke er enig i. Afgørelsen tager i stor udstrækning udgangspunkt i Skovloven, idet vi ligger i fredskov.
Miljøstyrelsen lægger i udkastet op til et afslag på en udvidelse af klubhuset til de ønskede 600 m2.
Det er bestyrelsens opfattelse, at denne afgørelse bygger på forkert grundlag, da vi kan konstatere at der er flere faktuelle fejl. Derfor har bestyrelsen med hjælp fra DGU besluttet at inddrage ekstern jurist til hjælp, idet miljøstyrelsen i høj grad tager afsæt i og henviser til jura. Vi håber dermed, at vi kan få ændret det fremsendte udkast til afgørelsen på vores ansøgning vedr. klubhus, således at vi kan fortsætte processen med at få genopført et klubhus ud fra det udarbejdede projektforslag fra P+P arkitekter.
Til gengæld har Miljøstyrelsen godkendt hovedparten af vores ansøgning om inddragelse af bygninger på Nystrupvej 17, hvilket vil give bedre forhold for vores greenkeepere.
Vi har svarfrist den 10. august, hvorefter vi forventer yderligere dialog med Miljøstyrelsen.

28.3.23
Klubben har d.d. haft kontakt til Miljøstyrelsen. NVG's sagsbehandler har fuldført sit arbejde og teksten er sendt videre til godkendelse. Desværre kunne tekstens indhold ikke oplyses, ej heller kunne det oplyses, hvor længe behandling af den endelige godkendelse vil vare.

7.2.23
Som læsere af julebrevet ved, har NVG's ansøgning om tilladelse til at bygge nyt klubhus været i Miljøstyrelsens hænder siden juli. Klubben var lovet en afgørelse inden jul, men andre sager kom i vejen.

To gange i 2023 har der været opklarende telefonsamtaler og yderligere dokumentation er fremsendt til styrelsen. Nu afventes der spændt igen...

2.9.22
Den 2. september har P+P Arkitekter og bestyrelsen indgået en aftale om projektering af det nye klubhus.

Aftalen indbefatter  1) Skitseforslag  2) Projektforslag inklusiv forprojekt  3) Myndighedsprojekt inklusiv ansøgning om byggetilladelse.

Vi afventer fortsat udfaldet af Miljøstyrelsens behandling af vores ansøgning

9.8. 22
Naturstyrelsen har igen godkendt at bygge på den gamle sokkel med et areal på ca. 600 m2. På P-pladsen er der banket et jernrør ned i gruset ca. ud for stien til Mulliganhuset. Røret markerer det sydvestlige hjørne af det nye klubhus.

Miljøstyrelsen har i dag fået NVG's ansøgning sammen med Naturstyrelsens tilladelse til at bygge. Der har været telefonisk kontakt med Miljøstyrelsen og man er fuldt bevidst om, at der har været kontakt og samarbejde mellem NVG og Miljøstyrelsen i næsten et år. Det kunne betyde, at behandlingstiden ikke er fulde tolv måneder.

Begge styrelser ønsker indsigt i skitsetegninger og materialevalg, når de foreligger.

20.5.22

Her til morgen kom der mail fra Naturstyrelsen med tilladelse til at bygge på den gamle placering.

Nu er der én hurdle tilbage, nemlig Miljøstyrelsen, der også skal give tilladelse til at bygge, som vi ønsker det.

Det lysner nu!

16.3.22

Én ting er at får tilladelse til at bygge, en anden ting er, når man går i detaljen og begynder at beregne og udregne, så sker der nye erkendelser. NVG's byggeudvalg havde til bestyrelsesmødet i marts opstillet to scenarier for placering af klubhus og løsning af greenkeepernes pladsproblemer. Af de to var den ene helt indlysende både mht. økonomi, planlægning og alt det praktiske, hvorfor den blev valgt.

Det betyder at bestyrelsen ansøger om, at få klubhuset placeret ca. på den gamle sokkel, men dog så langt væk fra den, at det ikke vil forstyrre den nuværende P-pladsen. Endvidere ansøges om leje af maskinhus på Nystrupvej 17, leje af fundament til grus mm. og etablering af lovmedholdelig vaskeplads.

9.1.22

Som skrevet andet steds på hjemmesiden har Naturstyrelsen givet sin tilladelse til at bygge, hvor maskinhuset ligger nu og til at NVG kan leje Nystrupvej nr. 17. En betingelse for at den store plan kan lade sig gøre, er at greenkeeperne flyttes til nr. 17 /savværket. Dér skal laves visse ændringer, som Miljøstyrelsen skal godkende og tillade. Lige nu afventer bestyrelsen svar på tilladelsen til disse ændringer.

Bestyrelsen har nedsat et byggeudvalg bestående af medlemmer med viden om og mange års erfaring fra byggebranchen bredt set. Udvalget består af Poul Henning Poulsen, Kjeld Overgaard og Tonny Jørgensen med Svend Hagelskjær som formand.

16.10 Bestyrelsen var ikke helt tilfreds med tilladelsen til at bygge på den gamle klubhussokkel. Over sommeren har der været drøftelser om forskellige alternativer til placering af klubhuset. En helt fremragende løsning er fundet. Der ønskes nu at bygge på soklen, hvor maskinhuset ligger. Placeringen er drøftet grundigt, og derfor er der nu indsendt to ansøgninger til Thy Statsskovdistrikt/Naturstyrelsen.

Én ansøgning om tilladelse til at bygge på maskinhussoklen og en anden ansøgning om tilladelse til at leje Nystrupvej 17/savværket til greenkeeperne. De vil kunne få langt bedre arbejdsforhold dér og vil kunne etablere et mere ordnet system til maskiner, redskaber, sand og grus mm. De to ansøgninger har været sendt til udtalelse i forskellige afdelinger i styrelsen bl.a. jura og økonomi og endelig fredag den 8. oktober sendt til Naturstyrelsens direktion i Randbøl til endelig afgørelse.

21.5.21 Så kom der svar fra Naturstyrelsen. NVG har ikke fået tilladelse til at bygge på det ansøgte sted bag ved Bakkedalsskiltet. Men der er tilladelse til at bygge på området ved den gamle sokkel. Bestyrelsen skal have en række møder med "Skoven"/Naturstyrelsen for at afklare den endelige placering. Det første møde bliver primo juni.

20.4.21 Den lange ventetid - knap 5 mdr.- på svar fra Naturstyrelsen har gjort, at bestyrelsen er gået igang med en plan B for placering af klubhuset. Det lille skovområde mellem Mulliganhuset, indspil, next level-indspil og P-pladsen er tænkt som en fin placering. Hele området ligger inden for byggefeltet, - men i fredsskov, hvorfor både Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen skal godkende. Bestyrelsen sonderer lige nu muligheden for at bygge dér i de to styrelser.

Der har været kontakt med to arkitektfirmaer og bestyrelsen har valgt at samarbejde med P+P Arkitekter, Thisted og at knytte klubbens banearkitekt Philip Spogárd som konsulent til byggeprojektet.

18.3.21 Broen over søen (hul S9) er flyttet, og der er lavet ny sti. Terrassen foran klubhuset er klar og kan bruges.

12.3.21 De må have mega travlt! Vi venter stadigt med spænding på information fra styrelsen.

7.3.21 Naturstyrelsen har travlt. Vi håber på svar i den kommende uge.

4.3.21 Terrassen ved Mulliganhuset er nu lagt færdig. Det tog bare tre dage i et samarbejde mellem greenkeeperne og dygtige frivillige, - greenkeeperne er nu også dygtige :-). De er jo ikke vant til den type arbejde, men kan nu får en yderligere kompetence på cv'et.

Mulliganhuset er lukket indtil 5. april. Der er dog adgang til Shoppen, som åbner mandag den 1. marts.

19.2.21 Det bliver nok først uge 8 eller 9, der kommer svar fra Naturstyrelsen om placering af det nye klubhuset.

1.2.21 Der er ansøgt om at bygge mellem N9 nederst og N1 i begyndelsen, -  bag ved Bakkedalsskiltet ca. Inden der kan besluttes noget endeligt, skal grundejeren/skoven/Naturstyrelsen dog give tilladelse til at bygge netop dér. Der kan forventes svar omkring uge 7.

3. og 4.12.20  er ansøgninger om tilladelse til at bygge nyt klubhus afsendt.

18.12.20 Grundet nye restriktioner er Mulliganhuset lukket for ophold - foreløbig indtil 17 januar.

9.12.20 Det gamle klubbus/brandtomten er nu lukket helt. Der er etableret en sti bagom gl. klubhus til Mulliganhuset/nyt klubhus. En toiletbygning er placeret ved Mulliganhuset og det virker både for damer og herrer.

4.12.20 Ansøgninger om tilladelse til bygning af nyt klubhus er afsendt til Thisted Kommune og Naturstyrelsen ultimo uge 49.

26.11.20 Stålkonstruktionerne til udslagshuset er rejst.

22.11.20 Mulliganhuset... nu med lamper :-)

19.11.20 Mulliganhuset... næsten klar :-)

18.11.20 Mulliganhuset: det begynder at ligne noget.. (se billeder :-))

17.11.20 Mulliganhuset med malet gulv og næsten færdigt køkken...

15.11.20 Der arbejdes nu også ude i byen :-) I Sjørring hos Esben Hede males der klinkbrædder til inddækningen af udslagshuset. I uge 50 er det planlagt at rejse stålspærrene på huset.

10.11.20 Mulliganhuset: nye billeder...

6.11.20 Klubhuset skal nedrives og det bliver Bøgelund Maskinstation, som foretager nedrivningen. På grund af travlhed i indeværende år, vil det først ske i uge 1 eller 2 i 2021.

05.11.20 Flere billeder...

30.10.20 Det skrider godt frem med Mulliganhuset - se billeder nederst..

26.10.20 Der arbejdes lige nu på at få tilladelser til at placere klubhuset mellem N1 og N9, bag ved Bakkedalsskiltet. Den placering gør klubhuset til en mere aktiv del af banen, idet man vil kunne se greens på S9 og N9 fra huset. Der skal skrives mange ansøgninger, afsættes tid til høringer og gives mange tilladelse, så tidshorisonten er godt et par år.

Det midlertidige "klubhus" er blevet navngivet, - Mulliganhuset hedder det fremover. En Mulligan er et golfudtryk, som anvendes, når en spiller får en ny chance for at slå til bolden, uden at et forudgående mislykket slag tælles med. En Mulligan er ikke tilladt ifølge de officielle regler og man diskvalificeres, hvis man anvender den i en officiel turnering.

24.10.20 Thisted Forsikring og NVG har afsluttet brandsagen. Klubben får 5.302.500.- kr. til opførelse af et nyt klubhus. Løsøredelen er endnu ikke færdigopgjort. Det er meromkostningsdelen ej heller. Brandtomten rives helt ned, når tilladelse foreligger. Udgifterne i forbindelse med nedrivning og bortskaffelse af materialer afholdes af Thisted Forsikring. Branden er opstået i minicontaineren ved klubhuset. Årsagen er ukendt, indtil en politirapport foreligger.

13.10.20 Søen ved hul S9 er nu færdigudgravet. For ikke at hindre planter i at vokse på skrænterne, må man ikke hente sin bold i det afskærmede og beskyttede område.

Greenen ved hul S1 er færdig-shapet. Nu skal græsset bare vokse.

6.10.20 Hul S9 blev lukket pga. udgravning til sø. Bagrummet er ved at tage form.

1.10.20 Fundamentet til udslagshuset blev støbt.            
29.9.20
Afrømning på rangen til udslagshuset.

28.9.20 Friske fyre har hjulpet med at rydde bag-skabene. Se billeder længere nede...

25.9.20 Al kommunikation til klubben kan nu foretages som tidligere tlf. 9797 4141 / mail nvgolf@sport.dk.

Der kan nu købes øl og sodavand i forrummet ved omklædning, hvor man checker ind, - den bevarede del af klubhuset.

Greenfeegæster: Klubbens Probox fungerer nu igen og man checker ind som sædvanligt. For tiden er det i den tilbageblevne del af klubhuset.

24.9.20 Bagrum: Hvis man har et bagskab og ikke ønsker det, før der er etableret et nyt bagskabstilbud, kan man med fordel afmelde sit skab og samtidigt være sikker på at få et tilsvarende, når det bliver aktuelt. De skabe, som ikke afmeldes og som stadigt er i brug, vil blive placeret enten i en container eller i et telt afhængig af antallet. Et antal som vi først kender, når der er meldt ind til Birgitte. Ombygning af bagrummet vil gå i gang i næste uge, - uge 40. Scootere vil blive placeret i umiddelbar nærhed af bagrummet/midlertidige klubhus under tag.

23.9.20 Aflysning af Medhjælpermatch og Gule-ærter-match

På grund af de forhold, som klubben aktuelt står i, har Turneringsudvalget besluttet at aflyse årets Medhjælpermatch den 11.10 samt Gule-ærte-march den 24.10.

En stor tak til de godt 160 medhjælpere, der igennem året har bidraget til at hjulene i klubben har kunnet køre rundt!

Vel mødt i 2021:-)
Turneringsudvalget


28.09.20
 Bagrummet bliver hurtigst muligt indrettet til kontor, shop og klublokale. Putting green bevares derved, - til nogens glæde!

 

Aktuel praktisk info

Praktisk:

I en overgangsperiode indtil et nyt klubhus er bygget, er nedenstående gældende:

  • Mulliganhuset fungerer som midlertidigt klubhus.
  • Øl og vand købes i Mulliganhuset
  • Indtjekning foregår i Mulliganhuset
  • Buggies, scootere og trolleys mv. kan bestilles og aftales på telefon: 9797 4141
  • Telefon til NVG 9797 4141 tast 1 for kontor, tast 2 for shoppen

Historie

Tidlig formiddag torsdag den 17. september var der røgudvikling ved klubhuset og det udviklede sig til en brand, der ødelagde klubhuset totalt. Ingen kom til skade. De omkringliggende bygninger og resten af anlægget er fuldstændigt uberørt af branden. Det betyder, at man fortsat kan spille og booke tider på banen. Man kan ligeledes booke buggies, scooters og trollies.

 

 

Links til nyheder:

 


Nyt fra klubben

Banestatus

12 Apr

BANEN ER ÅBEN !! KRAVET OM AT TUE OP PÅ ALLE KLIPPEDE AREALER OPHÆVET Aktuel banestatus kan ses her - samt i GLFR (blot du har den in…

GLFR kursus torsdag 11. april

11 Apr

Du behøver ikke tilmelding - bare kom forbi i aften kl. 19:00 ;-) Mangler du hjælp til vores GLFR App - kl 19:00 i Mulliganhuset ;-)

Sammenlægning af bolde

10 Apr

Sammenlægning af bolde - Information fra Bestyrelsen

Golfens dag 2024

03 Apr

Kom og oplev verdens fedeste sport søndag d. 14. april :-)

Nystrup Start lørdag den 27. april

03 Apr

Nystrup Start lørdag den 27. april ved Thisted Forsikring. Gunstart kl. 9.00

Ny "Hole in one" sponsor

26 Mar

Thylandia ny sponsor for Hole in one på Bakkedal-4 og Bryghus-2

NYHED

24 Mar

Nu har du mulighed for at nyde et dejligt glas fadøl :-)

TAK FOR HJÆLPEN :-)

24 Mar

Hyggelig og effektiv "Forårsklargøringsdag"