Mangler du en golfmakker? Nyt initiativ gør det nemmere at finde én

Et af vores medlemmer har taget initiativ til at oprette en Facebook-side, hvor medlemmer kan finde andre, der også søger nogen at spille en runde golf med.

Det kan være en hjælp, hvis din faste golfmakker ikke kan, hvis du gerne vil spille lidt mere, eller hvis du har lyst til at møde andre medlemmer i klubben og måske få nye golfrelationer.

På Facebook-siden kan du efterlyse en golfmakker og fortælle lidt om eksempelvis dit handicap, hvornår du gerne vil spille, og hvor mange huller du har lyst til at gå.

Vi synes, det er et rigtig godt initiativ, som kan være med til at skabe endnu mere fællesskab på tværs af klubben – og ikke mindst få flere ud på banen. ⛳️

👉 Find Facebook-siden her: 

Nordvestjysk Golfklub – Spil med Mig | Facebook

Stor tak til vores medlem for det gode initiativ. Vi håber, mange vil tage godt imod muligheden og finde en ny golfmakker. 🏌️‍♀️🏌️‍♂️

Scroll to Top