NYHEDER
Klubhus status
Nyt klubhus - sidste nyt.
Løbende opdateret med stort og småt:
- Se aktuelle billeder fra arbejdspladsen
- Se indslag fra TV-MidtVest
- Se omtale i Lige-Nu
- Se præsentation fra Generalforsamling
17.12.24
Rejsegilde
Tirsdag d. 17 december kl. 16:00 inviteres alle medlemmer til standardhejsning 🙂
NB! Tilmeld via Golfbox!
16.9.24
Byggeprojektet godkendt
Mandag d. 16. september blev der afholdt ekstra ordinær generalforsamling, hvor medlemmerne skulle tage endelig stilling til finansiering af projektet.
Efter en gennemgang af projektet (herunder de tilretninger, der er aftalt) samt fremlæggelse af finansieringsplan var det op til de fremmødte at tage stilling til, hvorvidt man kunne godkende indstillingen.
Med 186 ja-stemmer, 4 nej-stemmer samt 2 blanke blev forslaget vedtaget og byggearbejdet kan nu endelig gå i gang.
Der er derfor planlagt 1. spadestik tirsdag d. 17. september kl. 18,30. Præcis 4 år efter at vores gamle klubhus nedbrændte.
Alle er meget velkomne.
Nu kan vi for alvor glæde os til et nyt klubhus, der forventes at stå færdigt i juli 2025.
Referat af generalforsamling findes her
Præsentation fra generalforsamling findes her
2.9.24
Hovedentreprenør er fundet
Ved den nyligt overståede licitation blev der afgivet 5 bud med en tydelig vinder, som vi har valgt at gå videre med. HMC gav det billigste bud, som vi arbejder og forhandler ud fra.
Vi tror på at dette er et rigtigt godt valg og vi glæder os til at præsentere projektet for jer på en ekstraordinær generalforsamling den 16. september kl. 19.00.
Vi vil denne dag også præsentere jer for vores finansieringsmodel, som generalforsamlingen desuden skal godkende.
Straks efter den forventede godkendelse vil arbejdet kunne igangsættes og huset vil kunne forventes færdigt sommeren 2025.
Med venlig hilsen
Bestyrelse og byggeudvalg
Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling
Mandag den 16. september 2024, kl. 19.00
hos NetIP, Uglevej 3, 7700 Thisted
Dagsorden
- Præsentation af klubhusbyggeri
- Præsentation af finansiering af klubhusbyggeri
- Godkendelse af finansieringen
- Evt.
31.5.24
Vi har nu fået den endelige byggetilladelse til opførelse af klubhuset!
I uge 24 vil P+P arkitekterne begynde at se ind i udbudsprojektet med forventet udbud sidst i uge 28, hvorefter der forventes at afholdes licitation fredag d. 23. august kl. 12
Det betyder at vi forventer at komme igang med byggeriet i efteråret. Der vil blive afholdt ekstraordinær generalforsamling.
18.5.24
Der er nu indsendt byggeansøgning til Thisted Kommune.
Kommunens sagsbehandler forventer at sagsbehandlingen tager et par uger og den forventede tilladelse kommer i løbet af maj måned.
Som mange ved, har vi haft lidt udfordringer ift. spildevand.
Det er nu løst ved, hvis alle tilladelser kommer i hus, at vi nedgraver en spildevandstank, som opsamler al spildevand og tømmes efter behov.
Der har været mange overvejelser og flere andre løsningsmuligheder i spil, men dette er klart det billigste og det hurtigste ift. yderligere ansøgninger og tilladelser.
Driftsmæssigt forventer vi, at det kommer til at forløbe uden problemer.
Når byggetilladelsen er i hus, vil byggeriet komme i udbud, hvilket forventeligt sker i uge 28.
Dermed håber vi på at byggeriet kan gå i gang i september/oktober måned.
Plantegningen viser den endelige udformning af indretningen.
19.1.24
3 år, 3 måneder og 30 dage efter at vores klubhus brændte har vi endelig fået tilladelse fra Miljøstyrelsen til at opføre et nyt klubhus 🙂
Miljøstyrelsen har givet tilladelse til at opføre et klubhus på 506 m2 samt etablering af terrasse og P-Plads.
Bestyrelsen vil nu i samarbejde med det nedsatte byggeudvalg for alvor sætte gang i processen med genopbygningen af klubhuset.
Vi har ligeledes fået tilladelse til at leje bygninger & areal på Nystrupvej 17 til brug for vores greenkeepere.
På medlemsmødet, der afvikles onsdag d. 31. januar kl. 19.00 på Net-IP, vil ovennævnte naturligvis blive et af hovedpunkterne i dagsordenen.
Så der er alt mulig grund til at tilmelde sig til dette møde.
Tilmeldingen foregår via Golfbox: link til tilmelding
28.6.23
Vi har modtaget et udkast til en afgørelse fra Miljøstyrelsen, som vi på mange områder absolut ikke er enig i. Afgørelsen tager i stor udstrækning udgangspunkt i Skovloven, idet vi ligger i fredskov.
Miljøstyrelsen lægger i udkastet op til et afslag på en udvidelse af klubhuset til de ønskede 600 m2.
Det er bestyrelsens opfattelse, at denne afgørelse bygger på forkert grundlag, da vi kan konstatere at der er flere faktuelle fejl. Derfor har bestyrelsen med hjælp fra DGU besluttet at inddrage ekstern jurist til hjælp, idet miljøstyrelsen i høj grad tager afsæt i og henviser til jura. Vi håber dermed, at vi kan få ændret det fremsendte udkast til afgørelsen på vores ansøgning vedr. klubhus, således at vi kan fortsætte processen med at få genopført et klubhus ud fra det udarbejdede projektforslag fra P+P arkitekter.
Til gengæld har Miljøstyrelsen godkendt hovedparten af vores ansøgning om inddragelse af bygninger på Nystrupvej 17, hvilket vil give bedre forhold for vores greenkeepere.
Vi har svarfrist den 10. august, hvorefter vi forventer yderligere dialog med Miljøstyrelsen.
28.3.23
Klubben har d.d. haft kontakt til Miljøstyrelsen. NVG’s sagsbehandler har fuldført sit arbejde og teksten er sendt videre til godkendelse. Desværre kunne tekstens indhold ikke oplyses, ej heller kunne det oplyses, hvor længe behandling af den endelige godkendelse vil vare.
7.2.23
Som læsere af julebrevet ved, har NVG’s ansøgning om tilladelse til at bygge nyt klubhus været i Miljøstyrelsens hænder siden juli. Klubben var lovet en afgørelse inden jul, men andre sager kom i vejen.
To gange i 2023 har der været opklarende telefonsamtaler og yderligere dokumentation er fremsendt til styrelsen. Nu afventes der spændt igen…
Branden
HISTORIE
Tidlig formiddag torsdag den 17. september var der røgudvikling ved klubhuset og det udviklede sig til en brand, der ødelagde klubhuset totalt. Ingen kom til skade. De omkringliggende bygninger og resten af anlægget er fuldstændigt uberørt af branden. Det betyder, at man fortsat kan spille og booke tider på banen. Man kan ligeledes booke buggies, scooters og trollies.
Links til nyheder:
Mulliganhuset
Mulliganhuset blev skabt ved at ombygge et bagopbevaringsrum mv og masser af frivillig arbejde
Sådan regner vi med, at vores nye klubhus kommer til at se ud. Det har kostet blod, sved og tårer – og en hulens masse tålmodighed.