BANEN

Forholdsregler ved tordenvejr

Gå aldrig ud i tordenvejr! Tjek vejrudsigten inden runden!

At spille golf i tordenvejr er en potentiel livsfarlig situation. Enkeltstående træer, berøring af metalgenstande og åbne arealer er alle elementer, der ubetinget bør undgås i tordenvejr. Orienter dig om vejret og risikoen for torden, inden du starter din golfrunde og vis agtpågivenhed ved optræk til tordenvejr.

Nordvestjysk Golfklub ligger i Nationalpark Thy, og der er ingen tordensheltre eller andre former for læskure i nærheden af banen.

Bliver du overasket og fanget af uvejret, så skal du træffe følgende forholdsregler:

Lad udstyret stå og gå 10 – 15 m. væk fra det

Sæt dig straks på hug med samlede fødder og gør dig så lille som muligt.

Fold hænderne over hovedet. Hvis du er våd, vil lynet fortrinsvis løbe på udvendig side af dig.

På grund af trykket, der kan opstå ved et lynnedslag, er det en god ide at lukke øjnene og åbne munden.

Jo lavere du er, jo sværere har lynet ved at “finde dig”. I denne stilling rager du ikke så højt op i landskabet, og du rører kun jorden et sted.

Hold dig væk fra høje træer (specielt enkeltstående træer) og andet, der rager op i landskabet. De tiltrækker lyn og kan eksplodere, når de rammes af lynet.

Det er farligt blot at være ude i tordenvejr! Gå derfor aldrig ud for at spille golf i tordenvejr!

Scroll to Top